Når valget står mellem naturlige og syntetiske tekstiler er hør en gamechanger.

Mens bomuld  længe har været det traditionelle valg til bolig og beklædning, vinder hørprodukterne hurtigt frem af flere gode grunde. 

Hørplanten er blevet dyrket i tusindvis af år og er en af de ældste planter, der har været brugt til fremstilling af tøj og tekstiler.

Hørstof er lavet af planten hør og er 100 % naturligt. Produktionen er bæredygtig og resultatet er stærke og fine fibre, som bliver spundet til garn, der væves og indfarves til de færdige stoffer.

Hørfibrene er naturligt tykkere og stærkere end andre tekstilfibre, og er 30% tykkere end bomuld.

Det har en ekstrem styrke og er meget holdbart, så du behøver ikke tænke på slid - og jo mere du bruger dine hørprodukter des blødere og smukkere bliver de.

Uovertruffen sugeevne

Når det kommer til at tackle de daglige aftørringsrutiner i køkken og badeværelse,  er der intet der slår hørrens sugeevne. 

Hørfibre er fra naturens side langt mere vandabsorberende end bomuld, så de kan både rumme mere væske og suger hurtigere end bomuld.

Hørlinned er hurtigttørrende og smudsafvisende, så hørviskestykker og håndklæder er derfor fremragende i køkkenet til at tørre glas og give sølv og krystal en smuk glans.

Hør føles også dejlig køligt mod huden og er derfor super velegnet til både beklædning mig aftørring af kroppen efter bad.

Skal du på stranden en solrig sommerdag er et tyndt hørtekstil den mest svalende og solbeskyttende ven du kan medbringe. 

Hurtigttørrende og hygiejnisk

Hørfibrenes exceptionelle fugttransporterende egenskaber betyder, at de tørrer meget hurtigere end bomuld.

Den hurtigtørrende egenskab hjælper til at forhindre bakterievækst og sikrer, at dine viskestykker, håndklæder og karklude forbliver friske og hygiejniske.

Med hørtekstiler kan du sige farvel til den lidt jordslåede og mugne duft, der otte følger karklude, viskestykker og håndklæder i bomuld.

Holdbarhed og lang levetid

Hørtekstiler er kendt for deres ekstreme holdbarhed. Hørfibre er stærke og seje i tør tilstand - men gøres de våre bliver de endnu stærkere seje.

Det betyder, at dine tekstiler kan tåle utallige cyklusser i vaskemaskinen uden at de mister deres integritet. De modstår slid, flosser og falmning af farver, hvilket gør dem til en langsigtet og bæredygtig investering.

Det miljøvenlige valg

Viskestykker af linned er et miljøbevidst og bæredygtigt valg. Hørplanten kræver minimalt med vand, pesticider og syntetisk gødning for at vokse.

Produktionsprocessen af hørtekstiler er langt mere bæredygtig end bomulds, som både er afhængig af mere ressourcekrævende dyrknings- og produktionsmetoder.

Tidløs stil

Hørtekstiler udstråler en tidløs og sofistikeret æstetik. Den naturlige tekstur og subtile glans af hør bringer gør stoffet levende og elegant.

Hørrens neutrale farvepalet passer problemfrit ind i alle miljøer - fra rustikt bondehus til moderne og minimalistisk indretningsdesign. 

Derfor bør hør være dit føstevalg, hvad enten det gælder beklædning, tæpper, accessories, bordduge, viskestykker, karklude eller håndklæder. 

Hørrens historie

Allerede i stenalderen kunne man i Europa forarbejde hør, der dog mest blev anvendt til ting som reb, fiskenet og lignende.

Tøj var ikke så udviklet på det tidspunkt. Næsten ingen havde tænkt på dugen, for ikke at tale om servietten. I det gamle Egypten begyndte man at klæde sig i smukt og køligt hørtøj.

Hørstof var det eneste materiale, der var tilladt i præsteklæderne, og mumierne blev pakket ind i fine hørbind, hvoraf mange stadig er bevaret.

Fra Egypten spredte viden sig over Babylon, som i oldtiden var centrum for "hørindustrien", via Grækenland til Romerriget og videre op i Europa. I Romerriget var der i oldtiden store hørspinderier i f.eks. Ravenna og Vienne, som var under nøje kontrol af "procuratores linificiorum", hvilket siger noget om den betydning, materialet tillægges. I Norden har vi været i stand til at tilberede hør i hvert fald siden bronzealderen.

Langt ind i det 16. århundrede blev høren spændt på en guldsmede, et praktisk værktøj, som man stadig kan se orientalske kvinder mestre med virtuositet.

Omkring 1530 kom spindehjulet og fremskyndede hørproduktionen yderligere. Hørforarbejning var et håndværk i lang tid. Da maskinerne kom i slutningen af ​​1700-tallet, kom også hørens værste konkurrent - bomuld.

Der kom bedre maskiner, som også var velegnede til hørindustrien. I 1805 konstruerede Joseph Marie Jacquard sin epokegørende maskine til mønstervævning, som blandt andet gav den gamle, fine damaskvævning nye muligheder.

Hørren har fået hård konkurrence fra enklere og billigere materialer, og mere end én gang har man troet, at den ville forsvinde helt. Hørrens kvalitet og æstetiske værdi har vist sig at overleve alle "nyheder", inklusive de seneste års syntetiske fibre.

Nu ser det heldigvis ud til, at hør er på vej ind i en ny storhedstid – i en verden på vej tilbage mod bæredygtighed og kvalitetsbevidsthed.