Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Knivblok, magnetisk, dobbeltsidet, med læderfront – Leather Block – flere varianter

Salgspriskr 2.595,00 DKK

Inkl. moms. Levering beregnes ved kassen

Størrelse (Bredde x Højde x Tykkelse):
Materiale:
Læderfarve:

Alle knivblokke håndlaves på bestilling.
Bestiller du i dag, er din knivblok klar til afsendelse i løbet af uge 45 (2. – 8. November)


Leather Block – elegant knivblok med læderbeskyttelse

Leather Block er en elegant, fuldmagnetisk og dobbeltsidet knivblok, der på forsiden er beklædt med italiensk Tuscan Vacchetta-læder. En magnetisk knivblok i massivt træ, håndlavet i Danmark. Knivblokken leveres uden knive.

Egenskaber:
Det bløde kvalitetslæder på fronten beskytter dine knivblade skånsomt og effektivt. Læderet giver en diskret sugeeffekt, som holder knivene sikkert på plads og samtidig beskytter mod slitage og ridser – en løsning, der både er funktionel og smuk at se på. Den rå læderkant afsluttes ved at blive pudset helt plan med blokkens trækant.

Magneterne er usynligt indkapslet i træet og fordelt i flere rækker, så du opnår optimal vedhæftning med flere kontaktpunkter på hvert knivblad. Dermed undgår du, at dine knive drejer eller tiltrækkes af hinanden.

Størrelser:
Leather Block fremstilles i bredder på 15 eller 25 cm. Højde 30 cm, tykkelse 4 cm. Læderfarve: sort, brun eller lys brun. Fås i massivt egetræ, røget egetræ eller valnøddetræ.

Kvalitet:
Alle knivblokke fremstilles i hånden på vores eget værksted i Danmark. Knivblokkene forarbejdes gennem en lang række manuelle processer og olieres afslutningsvis med en møbelolie, der fremhæver materialets naturlige karakter og giver en silkeblød overflade med lang holdbarhed.

Om læderet: Tuscan Vacchetta er en vegetabilsk garvet lædertype af høj kvalitet, oprindeligt fra Toscana i Italien. Det fremstilles af ubehandlede kohuder og garves med naturlige ekstrakter fra planter som kastanje og mimosa. Læderet er kendt for sin fyldige, glatte overflade, varme farvetoner og evnen til at udvikle en smuk patina over tid, og det bruges ofte til tasker, bælter og andre lædervarer, hvor både holdbarhed og æstetik er vigtige. Vi anvender udelukkende certificeret læder fra en anerkendt italiensk producent, der garanterer kvalitet og ægthed. Lædertykkelse: 1,3–1,5 mm.

Tuscan Vacchetta – certificeret italiensk læder

Specialmål eller et andet design?
Ønsker du en knivblok i specialmål, eller kunne du tænke dig et af vores andre designs – fx linoleum eller sortbejdset eg – er du velkommen til at kontakte os på info@rune-jakobsen.dk. Mindre afvigelser fra standardmålene laver vi uden beregning.

Leather Block – dobbeltsidet magnetisk knivblok med læderfront, fra Rune-Jakobsen Woodworks
Knivblok, magnetisk, dobbeltsidet, med læderfront – Leather Block – flere varianter Salgspriskr 2.595,00 DKK

AT FREMSTILLE DEN OPTIMALE KNIVMAGNET HANDLER OM KNOWHOW OG ÆSTETIK!

Det kræver viden og erfaring at vælge den rigtige type magneter og placere dem usynligt i træet så der opnås fuld magnetisme i hele holderens længde/bredde samt optimal vedhæftning af knivbladet så kniven nemt kan tages af blokken eller knivmagneten uden at bruge unødvendig kraft.

Det er den knowhow der kendetegner knivmagneterne fra Rune-Jakobsen Design.

Læs mere om vores knivmagneter her:

Vi ved, hvad vi laver - så uanset om du får fremstillet et standardprodukt eller får din knivmagnet specialfremstillet, gør vi os umage med at skabe den bedste, smukkeste og mest funktionelle knivmagnet, du kan finde på markedet.

Hver gang!