Om krystalglas
Krystalglas er en særlig klar og transparent glastype, fremstillet af omhyggeligt udvalgte og meget rene råmaterialer.
Det giver glas med høj transparens, smuk glans og den karakteristiske, klare klang, man forbinder med krystal af høj kvalitet.
Kagamis krystalglas er kendt for et raffineret formsprog, præcist håndværk og en finish, hvor lys, klarhed og lyd går op i en højere enhed.
Overlay-krystalglas
Overlay-krystal fremstilles ved, at et stykke farveløst, transparent krystalglas belægges med et tyndt lag farvet glas.
Derefter skæres eller graveres der med høj præcision i det farvede overfladelag, så mønsteret “åbner” lagene nedenunder.
Resultatet er en levende dybde og en smuk kontrast mellem glaslagene – især når lyset rammer de skårne flader.
“Guldrubin” – KAGAMIs røde krystal
KAGAMI CRYSTALs røde overlay-krystal er særligt kendt for sin intense, klare farve. Farvningen skabes med rent guld, og derfor omtales den røde tone ofte som “guldrubin”.
Den dybe røde farve giver en spektakulær kontrast til det farveløse, klare krystalglas og fremhæver både facetter, mønstre og lysets spil.
Anbefalet brug
Er KAGAMI-krystal blyfri?
KAGAMIs glas er klassisk krystal, som indeholder ganske små mængder bly. Det er med til at give den særlige klarhed, glans og klang.
Er det sikkert at drikke af?
Ja, til almindelig servering. Det vigtigste er, at drikken ikke står i krystal i lang tid.
Kagamis krystal er godkendt af de amerikanske og Japanske sundhedmyndigheder, så hvis du overholder nogle simple retningslinjer er der ingen helbredsrisiko forbundet med at drikke af krystalglas. (Se testrapport fra USA's fødevaremyndigheder FDA her)
Hvad skal jeg undgå?
Undgå at opbevare vin, juice eller spiritus i krystal i dage, uger eller måneder. Brug krystal til at skænke i og nyde af – ikke til at langtidsopbevare i.
- Brug krystal til at servere og nyde
- Undgå langvarig opbevaring af vin, spiritus, juice m.m. i blykrystal (fx i dekanter i dage/uger/måneder)
- Hvis du vil være ekstra forsigtig: Vælg blyfrit glas til børn/gravide










