
Langt størstedelen af de skærebrætter, der findes på markedet i dag, fremstilles industrielt i store serier – hvor tempo og volumen ofte prioriteres over materialekvalitet og forarbejdning.
Vi har valgt en anden tilgang.
Hvert skærebræt fremstilles på bestilling i vores eget snedkeri i Nordjylland, Danmark – i massivt egetræ, røget eg eller valnød.
Vi plukker ikke din bestilling på et lager. Hvis du bestiller et bræt fremstiller vi det specifikt til dig.
Det betyder, at vi forholder os aktivt til åretegninger, farvespil og struktur, så du får et personligt fremstillet skærebræt med sit eget udtryk – og et resultat, der ikke findes magen til.
Vi betragter vores skærebrætter som en integreret del af det moderne køkken, hvor detaljerne er afgørende.
Træet udvælges med fokus på balance og helhedsindtryk, hvorefter det opskæres og sammensættes på en måde der sikrer høj formstabilitet og et unikt visuelt udtryk.
Hvert bræt gennemgår derefter en flertrins slibeproces, udført i hånden, for at opnå en silkeblød og behagelig overflade.
Afslutningsvis behandles brættet med en naturlig, fødevaregodkendt olie, som beskytter overfladen og fremhæver træets struktur og dybde.
Et skærebræt fra os er udviklet til at blive brugt og nydt hver dag – funktionelt såvel som visuelt.
Vi arbejder udelukkende i certificeret, massivt møbeltræ og tilstræber løsninger, der holder i mange år og patinerer smukt med tiden.
I webshoppen finder du et udvalg af gennemarbejdede standardformater.
Har du særlige ønsker til mål eller proportioner, tilbyder vi mindre tilpasninger uden merpris. Du skal blot angive dine ønsker ved bestilling.
Træ er et levende materiale, og ingen skærebrætter er ens.
Skulle udtrykket mod forventning ikke leve op til dine forventninger, tilbyder vi fuld returret – også på specialfremstillede skærebrætter. Det er vores måde at sikre tryghed i købsprocessen.