







Forudbestilling 2027 – friske grønne valnødder fra 1945 træet
Inkl. moms. Levering beregnes ved kassen
BEMÆRK: Alle ordrer leveres primo august 2027
Da Kari og jeg i 1995 købte landejendommen, hvor vores virksomhed Rune-Jakobsen Design holder til, fulgte der to gamle frøsåede valnøddetræer med i handelen. Husets tidligere ejer har oplyst, at de er plantet i hhv. 1945 og 1950.
Vi har i årene efter selv plantet flere valnøddetræer så den samlede bestand nu er oppe på 6 smukke træer i forskellige størrelser, som leverer grønne valnødder til både private snapseelskere samt professionelle producenter af valnøddesnaps og likør.
OM NØDDERNE 🍈
1945-træet
De mindste nødder stammer fra et frøsået træ plantet efter krigens slutning i 1945. Nødderne vinder ingen skønhedskonkurrencer da de er meget uregelmæssige i størrelse og udseende - til gengæld giver de en dejlig mørk og koncentreret essens med utrolig dybde intensitet. Denne snaps kræver sin tid for at modne - men så bliver cognac pludseligt også lidt kedeligt.
Når du bestiller 1 portion sender vi 300 gr. nødder, som er rigelig essens til fremstilling af ca. 3 flasker snaps.
Essensen kan opblandes afhængig af, hvor kraftig du ønsker den.
SÆSON 🌿
Du kan bestille året rundt. Vi plukker de friske grønne nødder i starten af august hvert år og pakker dem i portioner, der passer til fremstilling af ca. 3 flasker valnøddesnaps.
Nødderne sendes umiddelbart efter plukning og du kan opbevare dem 5-10 dage i køleskab efter modtagelse.
Bemærk venligst, at ved betaling med kreditkort eller MobilePay vil købsbeløbet af tekniske årsager blive reserveret og trukket fra din konto 1-3 dage efter ordreafgivelse.
Ønsker du ikke at forudbetale ordren kan du alternativt vælge betaling med bankoverførsel hvorefter vi vil kontakte dig for betaling når nødderne er klar til afsendelse.
Vores kundeservice er ikke et callcenter eller en AI-chatbot.
Det er Kari eller Torben.
Når du skriver til os, får du svar fra os personligt — med indgående kendskab til produkterne og en reel interesse i at hjælpe dig med at træffe de rigtige valg.
De mest almindelige spørgsmål har vi samlet i vores FAQ og på produktsiderne. Finder du ikke svar der, eller ønsker du et produkt i specialmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os.
Kan vi ikke svare med det samme, hører du fra os inden for få timer på alle hverdage.
Vælg muligheder























