Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Om træsorterne

Vi anvender udelukkende nøje udvalgt FSC certificeret møbeltræ. De primære træsorter er eg, røget eg og valnød. Derudover tilbyder vi en række specielle træsorter, der sælges ifm. specialbestillinger. Fx. teak, ask, kastanje, guldregn, kirsebær, wengé, zebrano, bøg osv.  

Vi slutbehandler alle produkter med en højkvalitets træolie, men ønsker du fx. hvidpigmenteret olie eller neutral voksbehandling klarer vi selvfølgelig også det - ønsket slutbehandling kan anføres under bemærkninger ved bestilling.

Finder du ikke det du søger her på siden, eller har du spørgsmål kan vi kontaktes på tlf. +45 4243 4393 eller mail.

BEMÆRK at vi altid forsøger at skabe unikke og gennemarbejdede produkter med et spændende visuelt udtryk og farvespil. Du skal derfor tage vores fotos som vejledende og ikke som garanti for, hvordan det færdige produkt fremstår. 

Husk at træ er et levende materiale. Der findes ikke to stykker træ, der er ens, så alle produktfotos er vejledende.

Du kan med fordel surfe lidt rundt på vores hjemmeside og se eksempler på produkter vi har lavet i de forskellige træsorter for at danne dig et bedre indtryk træsorternes farvevariationer, struktur og udtryk.

Er du i tvivl om valg af træsort til et produkt er du meget velkommen til at kontakte os for en snak om mulighederne. Vi rådgiver og inspirerer gerne 😊

 

Eg
- er en klassik og velkendt træsort. Farven i det inderste af stammen (kerneveddet) går fra rødlig til gråbrun afhængig af egesort, og den bliver mørkere med alderen og lysets påvirkning. Det yderste af stammen (splinten) er lysere og uden så meget farvepigment.

Røget eg
- er egetræ, vi lader gennemgå en dampbehandling, som resulterer i farvningen af træet. Vi anvender kun "ægte" røget eg - dvs. at vi skyder ikke genvej ved at anvende en mørk bejdse eller mørkfarvet olie. Derfor kan vores røgede eg også variere lidt i farveudtryk.

Afhængigt af træets eget syreindhold kan farven efter behandling variere fra lys honningbrun til dyb sort. Det røgede træ indeholder ingen sundhedsskadelige stoffer efter behandlingen. BEMÆRK at røget eg kan "smitte" af hvis det kommer i direkte, længerevarende berøring med alm. lyst egetræ eller messingbordplader.

BEMÆRK at farven og farvespillet samt farvedybden i den færdigrøgede eg kan variere. Der kan derfor ikke forventes 100% ensartethed i hele produktet. Bryder du dig ikke om det færdige resultat bytter vi selvfølgelig med et smil😊 
Du er velkommen til at kontakte os før bestilling hvis du har særlige ønsker til den røgede eg. Vi kan tone den fra helt lys til meget mørk alt efter ønske.
               
Amerikansk valnød
- er en meget smuk træsort med livlige åretegninger, der changerer fra lys- til mørkebrun med et, til tider, mørk lilla skær. Åretegninger, farver og struktur i valnøddetræ varierer meget - men det er altid smukt..

Wengé 
- Wengé er en meget hård og mørk træsort, der vokser i de centrale dele af Afrika. Wengé anvendes udelukkende i vores Black Edition produkter  
Grundfarven er dyb mørkerødbrun/bordeaux med smukke sorte åretegninger - så selvom serien hedde black edition er wengé altså ikke 100% sort.