Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

🎄 Bestil i god tid før jul.

Alle vores træprodukter håndlaves på bestilling. Derfor er der leveringstid, som varierer fra produkt til produkt. Den aktuelle leveringstid fremgår på de enkelte produktsider. Skal et træprodukter nå frem inden jul, anbefaler vi derfor, at du bestiller i god tid. De bedste hilsner Kari & Torben

Mere om fragtomkostninger

Efter vægt, mål og din adresse. Store, lette pakker koster efter volumen, tunge og kompakte efter vægt — præcis som transportørerne selv regner.

Priserne kommer direkte fra vores fragtaftaler. Aftalerne er mængdebaserede: jo flere pakker vi sender, jo lavere bliver vores rater — og det er dem, du betaler.

Beregningen sker i checkout, så snart du har tastet din adresse. Den pris, du ser der, er den, du betaler. Der kommer ikke noget oveni.

Hvorfor tilbyder I ikke fri fragt?

Fordi fragt aldrig er gratis. Når en webshop skriver "fri fragt", skal regningen — brændstoftillæg og det hele — stadig betales. Den ligger bare inde i produktprisen. I praksis betyder det, at kunden i Aarhus er med til at betale for pakken til Bornholm.

Hos os dækker produktprisen produktet, og fragten dækker fragten. Samme princip som vores varepriser: Faste hele året. Ingen udsalg, ingen Black Friday, ingen rabatkoder.

Hvorfor koster det mere nogle steder?

En pakke til en adresse på fastlandet kører med i et tæt distributionsnet. Skal den til en af de mindre, ikke-brofaste øer, koster det mere at få den frem — og til Grønland og Færøerne skal den både fragtes og fortoldes.

Den forskel viser vi dig i stedet for at lægge den oven i prisen for alle.

Kan jeg selv vælge, hvordan pakken sendes?

Ja. Vi bruger flere transportører, og du vælger i checkout. Hvor det kan lade sig gøre på din adresse, kan du vælge mellem levering til døren og afhentning i pakkeshop — og mellem standard og ekspres.

Så bestemmer du selv, hvad der skal veje tungest: pris eller leveringstid.

Tjener I penge på fragt?

Nej. Vi lægger ikke en krone oven i transportørens pris. Emballage og pakning betaler vi selv.

Hvad med moms og told?

Alle priser er inkl. 25 % dansk moms, og der er ingen told inden for Danmark og EU. Beløbet i checkout er det samlede beløb.