Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

'TUB' bødker træbadekar

Salgspriskr 54.000,00 DKK
Stil:

Stil

Vilkår og betingelser ved bestilling

Vitriner og træbadekar (herefter 'produktet') håndlaves på bestilling.

Ved bestilling af et produkt opkræves der et ikke-refunderbart depositum på 30% af købsbeløbet.

Restbeløb forfalder til betaling når produktet er klar til forsendelse.

Hvis du fortryder dit køb under fremstillingsprocessen eller efter modtagelse af produktet tilbagebetaler vi købsbeløbet fratrukket de 30% depositum

Du (eller modtager af produktet) har 14 dage efter modtagelse til at meddele os, hvis du fortryder købet, og herefter har du også 14 dage til at sende den retur.

Returnering sker for købers regning.

Købsbeløb excl. depositum refunderes når produktet er returneret og modtaget i uskadt stand.

Opstår der transportskader under returnering eller skader forvoldt af køber under håndtering af produktet bortfalder retten til refundering.

Reklamation
Rune-Jakobsen Design yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler).

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening eller anvendelse, forkert vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. 

Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal ske skriftligt til Rune-Jakobsen Design indenfor 14 dage efter modtagelse hvorefter retten til påberåbelse bortfalder.


TUBForkæl dig selv med den ultimative luksus til badeværelset og få skræddersyet et håndlavet træbadekar. 

Som nogle af de eneste tilbageværende i Danmark, tilbyder vi fremstilling af et ægte håndlavet bødkerbadekar. 

Et træbadekar er topmålet af eksklusiv elegance. Det tilfører atmosfære og varme til dit badeværelsesmiljø og træet holder vandet varmt i længere tid end traditionelle badekar.

TUB håndlaves af snedkermester Mads Christensen, der ud over sin uddannelse som møbelsnedker tillige er udlært hos landets førende mestre indenfor det gamle bødkerfag. Han skaber TUB efter de højste kvalitetsnormer og med den dygtige møbelsnedkers kompromisløse sans for detaljen og håndværksmæssige omhu, hvor hver eneste stav i karret er skåret, høvlet og tilpasset i hånden for at opnå optimal samlekvalitet.

TUB fremstilles i certificeret teak og leveres som standard med rustfrie stålbånd og valgfri placering af afløb.

Udover sit ekstremt levende og eksotiske udseende, har teaktræ den unikke egenskab, at den indeholder store mængder naturlig olie, der beskytter og bevarer træet selv når det udsættes for det fugtige miljø på et badeværelse.

Afløbet placeres efter dit ønske i karrets bund så du kan placere dit træbadekar i nærheden af eksisterende gulvafløb. Under træbadekarrets bund er der plads til en skjult slange. 

Træ er et levende materiale, som bliver ved med at arbejde. Dette medfører at karret med tiden kan blive en smule utæt hvis det står hen uden at blive brugt. Det er derfor tilrådeligt, at du ind imellem fylder dit kar og lader det stå og udvide sig så det  bevarer sin tæthed. 

Standardmål er L130 x B75 x H60 cm, men vi skræddersyr gerne et TUB i specialmål så kontakt os hvis du vil vide mere, eller vil forhøre dig om mulighederne for et custom badekar.  

Leveringstid ca. 10-12 uger. Ring gerne (+45) 4243 4393 hvis du har spørgsmål eller vil forhøre dig om aktuel leveringstid.

Rune - Jakobsen Woodworks 'TUB' bødker træbadekar_1 by Rune - Jakobsen Design
'TUB' bødker træbadekar Salgspriskr 54.000,00 DKK