Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Knivmagnet, bred, med metalskinne, 40–80 cm – Infinity – flere varianter

Salgspriskr 1.295,00 DKK

Inkl. moms. Levering beregnes ved kassen

Længde:
Højde:
Materiale:

Alle knivmagneter håndlaves på bestilling.
Bestiller du i dag, er din knivmagnet klar til afsendelse i løbet af uge 46 (9. – 15. november)


Infinity – bred knivmagnet med indlagt metalskinne

Ønsker du at opbevare og præsentere dine knive på en smuk måde? Så er Infinity måske svaret. En magnetisk knivholder i massivt træ, håndlavet i Danmark.

Højden på 10, 18 eller 28 cm giver dig mulighed for kreativ placering af dine knive på brættet, samtidig med at knivbladene præsenteres på en smuk baggrund af massiv eg, røget eg eller valnød.

Egenskaber:
Infinity har en messing- eller aluminiumsskinne indlagt i længderetningen, der giver en grafisk effekt, når dine knive placeres på tværs af skinnen.

Da både den messing og aluminium, vi anvender, er langt blødere end knivstålet, ridser skinnen ikke dine knivblade. Bryder du dig alligevel ikke om tanken om, at knivbladene skal krydse en metalskinne, kan du overveje Defined i stedet.

I 18 cm og 28 cm højde ligger der en ekstra række magneter, så de har 50 % øget trækkraft i forhold til 10 cm-udgaven. Kraftige magneter er usynligt indkapslet i træet og fordelt i flere rækker, så dine knive bliver hængende uanset størrelse og vægt.

Kanterne på Infinity er alle skåret i smig og danner derfor en smuk skyggeeffekt ind mod væggen, samtidig med at du bedre kan få plads til hånden, når du skal tage knivene af brættet.

Infinity kan også monteres lodret på væggen. Angiv ved bestilling – som en bemærkning i indkøbskurven – om du ønsker den hængende vandret eller lodret, så placerer vi ophængsbeslagene derefter.

Infinity fremstilles som standard med detaljer i messing. Ønsker du aluminium i stedet, kan du skrive det som en bemærkning i indkøbskurven.

Knivmagneten leveres med skjult ophæng, og de nødvendige beslag, skruer og rawlplugs medfølger.

Størrelser:
Infinity fremstilles i længder på 40, 50, 60, 70 og 80 cm og i højder på 10, 18 eller 28 cm. Fås i massivt egetræ, røget egetræ eller valnøddetræ.

Kvalitet:
Alle magnetiske knivholdere fremstilles i hånden på vores eget værksted i Danmark. Knivmagneterne forarbejdes gennem en lang række manuelle processer og olieres afslutningsvis med en møbelolie, der fremhæver materialets naturlige karakter og giver en silkeblød overflade med lang holdbarhed.

Specialmål eller et andet design?
Ønsker du en knivmagnet i specialmål, eller kunne du tænke dig et af vores andre designs – fx linoleum, læder eller sortbejdset eg – er du velkommen til at kontakte os på info@rune-jakobsen.dk. Mindre afvigelser fra standardmålene laver vi uden beregning.

Infinity – bred knivmagnet, egetræ, 10 cm, fra Rune-Jakobsen Woodworks
Knivmagnet, bred, med metalskinne, 40–80 cm – Infinity – flere varianter Salgspriskr 1.295,00 DKK

AT FREMSTILLE DEN OPTIMALE KNIVMAGNET HANDLER OM KNOWHOW OG ÆSTETIK!

Det kræver viden og erfaring at vælge den rigtige type magneter og placere dem usynligt i træet så der opnås fuld magnetisme i hele holderens længde/bredde samt optimal vedhæftning af knivbladet så kniven nemt kan tages af blokken eller knivmagneten uden at bruge unødvendig kraft.

Det er den knowhow der kendetegner knivmagneterne fra Rune-Jakobsen Design.

Læs mere om vores knivmagneter her:

Vi ved, hvad vi laver - så uanset om du får fremstillet et standardprodukt eller får specialfremstillet din knivmagnet, gør vi os umage med at skabe den bedste, smukkeste og mest funktionelle knivmagnet, du kan finde på markedet.

Hver gang!