Filtre
Heidi Caillard blev født i 1932 i Basel, Schweiz. Fra 1949 til 1954 studerede hun billedkunst på Basel School of Arts and Crafts, og i 1962 fortsatte hun på Lausanne School of Ceramics.
I 1968 slog hun sig ned i Blauzac, en lille landsby nær Uzès, hvor hun åbnede et keramikværksted og et tilhørende showroom midt i landsbyen. Én af kunderne, Daniel Caillard – soldat stationeret på Garons luftbase ved Nîmes – blev siden hendes mand.
I 1971 kom deres første barn, Adrien, til verden. Samme år købte parret et fuldstændig forfaldent bondehus i Lussan – et hus, der engang havde tilhørt forfatteren André Gides forfædre. De brugte ti år på renoveringen, og allerede i 1974, midt i arbejdet, flyttede de både værksted og butik dertil.
I 1994 overtog Adrien Caillard virksomheden – først for at aflaste Heidi, men drevet af sin passion for håndværket engagerede han sig efterhånden fuldt ud. Han lærte hurtigt alt, hvad der var at lære, og tilegnede sig den nødvendige ekspertise. Han optimerede emballagen og strukturerede hele produktionsprocessen, uden nogensinde at gå på kompromis med de manuelle teknikker, der ligger til grund for hvert enkelt stykke. Forbedringerne åbnede døren til professionelle kunder, og med deltagelse i den internationale boligindretningsmesse i Paris – Maison et Objet – samt adskillige presseomtaler opnåede det lille værksted efterhånden international anerkendelse.
I 2000 blev der opført et ekstra værksted i samme arkitektoniske stil som det originale mas. En imponerende trækonstruktion tegnet af Daniel Sechet (atbc.fr) tilføjede 200 kvadratmeter fri, søjleløs arbejdsplads.
I dag sørger et dedikeret team for at opretholde den kvalitet og ånd, som Heidi grundlagde. Heidi selv tegner stadig, på trods af sin alder, lejlighedsvis nye stykker.
I 2011 lancerede Adrien et nyt kapitel: Adriens Karavane – en destillation af den ekspertise og kærlighed til håndværket, han har opbygget gennem årtier.
Hans mest kendte kreation er uden tvivl perlehønen – for mange er den i dag simpelthen "Lussans perlehøne". Fuglen tog form i Heidis fantasi allerede under skoletiden, og den levende fugl fandtes allerede i haven. Idéen om en stiliseret, udtryksfuld skulptur lå hende naturligt på sinde fra begyndelsen – men vejen til den endelige form krævede lange dage med skitser, opbygning og nedbrydning, igen og igen, indtil proportionerne var præcis rigtige.
